I slutningen af maj udkommer årets anden udgave af TID & tendenser. Med inspirerende og perspektiverende artikler om tidsånd og trends klæder tidsskriftet ledere, designere, koncept- og produktudviklere og marketing- og salgsmedarbejdere på til fremtiden.
Trendbegrebet tilhører ikke kun modebranchen. Trends dikterer nemlig, hvad der er hottest lige nu i alle forbrugskategorier. Det er kategorier lige fra legetøj, sportsgrene, slankekure til teknologi og ledelsesteorier, der er påvirket af begrebet. Fællesnævneren for alle disse brancher er, at de er interesseret i den menneskelige adfærd, der er i konstant foranderlighed.
Med udgangspunkt i trendbegrebet klæder årets anden udgave af tidsskriftet TID & tendenser beslutningstagere, strateger, ledere, koncept- og produktudviklere, designere, marketing- og salgsmedarbejdere på til fremtiden.
Tidsskriftet indeholder blandt andet inspirerende artikler fra skribent Christian Have, som synes, at vi bør fokusere på det kreative Danmarks sande potentiale, for at vi kan sikre femtidens velfærdssamfund, og Per Lobedanz Witthøfft, der mener, at kunderejsen bør være udgangspunktet for marketing- og salgsaktiviteter.
Glæd dig også til at læse om synspunkter fra trendforsker Rie Fjordsøe Rasmussen, professor Anders Drejer og forfatter og iværksætter Jonathan Løw.
TID & tendenser nr. 2 2019 udkommer fredag den 31. maj. Tidsskriftet sendes til alle abonnenter.
Smugkig på indholdsfortegnelsen her.
Er du ikke abonnent? Læs meget mere om et abonnement på TID & tendenser her.