Virksomheder, lovgivning og forskning sætter stadig større fokus på implementeringen af cirkulære designprincipper. Tanken bag er at holde materialer i cirkulære kredsløb længst muligt for at bevare jordens ressourcer og minimere spild. Erkendelsen af at jordens ressourcer er begrænsede, inspirerer til en ny design thinking, hvor produkter designes ud fra de ressourcer, vi allerede har, og hvor potentialet i det vi opfatter som spild udforskes.
Af Amalie Løvig
I 2022 udgav organisationen Circle Economy en rapport, som viser at mere end 90 procent af de materialer, vi udvinder fra jorden, ender som affald. Udvindingen af jomfruelige materialer har flere negative konsekvenser for miljø og klima, da processerne ofte kræver store mængder energi, vand og kemikalier. Selv hvis vi formåede at genbruge alt tilgængeligt materiale, vil stigende efterspørgsel stadig resultere i ny udvinding.
Aluminium er næsten uendeligt genanvendeligt og 75 procent af alt aluminium, der nogensinde er produceret, er stadig i brug. Alligevel kræver voksende efterspørgsel på nye produkter stadig udvinding af jomfrueligt aluminium, fordi mængden af genbrugsmateriale ikke kan dække vores behov.
Kilde: The International Aluminium Institute (IAI)
Kilde: Europa-Parlamentets Forskningsservice
Forskning og restmaterialer
På Aalborg Universitet har man netop afsluttet det toårige forskningsprojekt ReshapeWaste, som undersøger, hvordan restmaterialer og produktionsafskær kan skabe værdi i nye produkter og bidrage til økonomisk incitament i virksomheder. Projektet er støttet af Industriens Fond med 3,8 millioner danske kroner og har fokus på at gentænke produktudvikling og styrke virksomhedernes egne kompetencer inden for genanvendelighed.
Forskningsprojektet fremhæver samtidig, at en essentiel kernekompetence for virksomheder er evnen til at analysere potentialet i deres restflow og dets skala. Det giver virksomheden mulighed for at udnytte deres eksisterende produktkapacitet til at fremstille nye komponenter og indgå i nye værdikæder.
I Danmark genereres der årligt over 1 million tons affald fra industri- og produktionsvirksomheder
Kilde: Miljøstyrelsens affaldsstatistik, 2019
Kilde: Markus Winkler, Unsplash
I produktionen opfatter virksomheder som regel overskydende restafskær, beskadigede emner og materialer med æstetiske fejl som affald. Men mængden og kvaliteten af restaffaldet er ofte høj og har stadig værdi som råmateriale, ifølge projektleder Lene Buhl Kejser. Fra et miljømæssigt synspunkt er materialer, som genbruges direkte i nye produkter mere attraktive end materialer som genanvendes. Det skyldes, at genanvendelsesprocesser som for eksempel omsmeltning kræver store mængder energi.
Særligt komplekse og sammensatte materialer kan være udfordrende at genanvende med traditionelle metoder og ender ofte i jorden som deponi. I disse tilfælde ender materialer med at læne sig op ad den traditionelle lineære model – udvind, fremstil, brug og smid ud, som sjældent giver positive bidrag i virksomheders livscyklusberigninger (LCA) og kan resultere i ny udvinding.
Up to 80 percent of products’ environmental impacts are determined during the design phase
Kilde: European Commission
Design med uperfekte materialer
Netop de udfordringer inspirerer designere til at gentænke materialevalg og æstetik. Når der designes med udgangspunkt i restmaterialer, vurderes materialer ikke ud fra perfektion, men ud fra dets potentialer og kvaliteter. Det åbner op for nye designgreb, hvor materialers begrænsninger og skønhedsfejl integreres i designet.
”Med den rette omhu for design og storytelling kan uperfekthederne give karakter, dybde og personlighed”
Kilde: Nikoline Sander, ph.d. studerende Aalborg Universitet
Et eksempel er døren Knast, designet af Friis & Moltke, som blev udstillet på udstillingen Waste Wonderland på Utzon Center i sommeren 2025. Døren er designet af kasserede gulvbrædder i massivt træ fra en gulvproduktion og navnet Knast refererer til de synlige knaster, som er en af årsagerne til, at brædderne frasorteres.
Kilde: Overgaard Wood ApS
I stedet for at skjule træet træets uensartede overflade, fremhæves forskelligheden i materialet, hvilket giver døren personlighed og karakter. Hver enkelt dør er unik og står i kontrast til de traditionelle indvendige døre, som oftest består af én stor flade.
Et andet eksempel er Soka Design Studio, som genbruger restakrylplader fra lastbilsindustrien. Akrylpladerne bruges normalt vis som solafskærmning i lastbiler, men består ikke kvalitetskontrollen, hvis de har ridser eller har små luftbobler, der kan blænde lastbilsføreren. Virksomheden arbejder med akryllens sarte natur ved at indridse et motiv i materialets overflade. På den måde gøres ridserne bevidst til et æstetisk element frem for at blive betragtet som fejl, og lettere slidtage træder i baggrunden.
Kilde: Soka Design Studio
Det essentielle for design med restmaterialer er at finde potentialet i materialets karakter og bevare dets integritet. Når uperfektheder omfavnes og gøres til en central del af produktets karakter, udfordres vores opfattelse af, hvad der er smukt, og hvad der udgør kvalitet.
Forbrugeren i cirkulær læring
Forskning som ReshapeWaste viser, hvordan virksomheder kan skabe værdi af restmaterialer, med designeksempler som Knast-døren og Soka Design Studio. Men cirkulært design tager ikke kun udgangspunkt i produktionen. Cirkularitet afhænger også af, om forbrugerne er i stand til at forlænge produkternes levetid og affaldsortere dem korrekt, så materialerne kan forblive i cirkulære systemer længst muligt.
I dag lærer de færreste at forstå, hvordan de produkter vi omgiver os med virker, og det betyder, at når brødristeren, computeren, smartphonen eller vaskemaskinen går i stykker, bliver de i mange tilfælde bare smidt ud og erstattet.
Kilde: Spar Nord Fonden
Initiativer som Repair Camp og Repair Café Danmark viser, hvordan cirkulære principper kan praktiseres og gøres tilgængelige for alle. Forskningsprojektet Repair Camp fra Aalborg Universitet, støttet af Spar Nord Fonden, sætter reparation på skoleskemaet. Projektet har til formål at give børn og unge en forståelse af, hvordan hverdagsprodukter virker, og at de kan repareres, for netop at modarbejde brug-og-smid-væk. Projektets før-studier viser, at nogle børn ikke ved, at ting kan repareres. Det peger på, at reparation er en færdighed, vi risikerer at miste eller skal genopdage.
Kilde: Spar Nord Fonden
Repair Café Danmark deltog i forskningsprojektet og er en non-profit dansk organisation, som er medlem af den europæiske kampagne Right To Repair. Right To Repair henviser til EU-direktivet fra juli 2024, som dikterer, at virksomheder skal designe produkter, så forbrugere selv kan skille dem ad. Det gør produkterne reparerbare, og materialerne er genanvendelige. Principper som Design for disassembly og Design for reparability er efterhånden velkendte i branchen, men forbrugernes kendskab og evne til selv at reparere produkter er stadig begrænset. Rapir Café Denmark arbejder for at modarbejde smid-ud-køb-nyt-kulturen og har i 2025 145 caféer, hvor man gratis kan få repareret produkter.
Cirkulært design handler ikke blot om at reducere affald, men er en ny måde at se materialer på, hvor uperfektheder bliver til muligheder, og hvor både virksomheder og forbrugere spiller en central rolle. Forskningen peger på, at virksomheder kan skabe værdi af restmaterialer og udvikle nye forretningsmodeller, der understøtter cirkularitet. Tilgangen kan bidrage til, at produkter designes, bruges og genbruges på en mere bæredygtig, meningsfuld og unik måde, samtidig med at den udfordrer vores opfattelse af æstetik.
