Midt i kampen mellem dyder og synder, det gode og det onde, etikken og æstetikken, kollektivet og individualismen står millioner af forbrugere og tusindvis af virksomheder med ændrede dagsordner. Magt, kommunikation, reklame, ledelse, ambitioner, visioner og manifester ændres radikalt over alt i den vestlige verden lige nu.

Meget få tør tænke strategisk på den gode gamle facon – de fleste nøjes med at lægge planer, de kan overskue. Usikkerheden om fremtiden, blødende brancher og enkeltvirksomheder skaber utryghed og kortsyn.

Alt dette kræver en helt ny ledelsesfacon og en metodik, som de færreste har lært eller læst om, da de fleste ledere er rundet af 80’er teori samt opgangskonjunkturer fra begyndelsen af 90’erne og frem til 2007. Værktøjskassen mangler en masse indhold hos de fleste.

Det kan ikke betale sig at klynke. Det hjælper ikke. Ingen gider høre på klynkende ledere. Som leder må man påtage sig opgaven at lede, uanset hvordan verden ser ud, og ofte med få informationer til grund for vigtige beslutninger – ellers skal man træde ned fra piedestalen og lade andre komme til.

Grib forandringen Men derfor kan man godt søge ny viden og lede efter værktøjer der kan gøre en forskel og så er det jo generelt stadig tilladt at være nysgerrig. Tag for eksempel bogen Grib forandringen af Markus Bjørn Kraft. Med få siders undtagelse, er det en af de bøger, de fleste burde læse lige her og nu. Den er yderst relevant her i 2014, hvor forbrugerne (undtagen i Norge) stadig holder pengene på kontoen, de opfører sig snusfornuftigt og tilbageholdende, og virksomheder gør det samme med fremtidsinvesteringerne.

Bogen indeholder det væsentlige grundudsagn, at vi aldrig kommer tilbage til tider med langtidsplaner, strategisk lineære og rigide tanker, hvor alle kan føle sig trygge, og chefen kan tage en slapper, når den nye strategiplan er godkendt af bestyrelsen. Bogen handler på mange måder om  begrebet NY NORMAL, altså en ny tilstand hvor forandringer er en permanent tilstand. Bogen påpeger en af de væsentligste mangler i værktøjskassen hos de fleste; evnen og metoderne til at holde liv i lysten til fremtid, selv om modvinden er kraftig.

Bogen stiller mange begavede spørgsmål: Hvordan holder man medarbejdere til ilden og kampmoralen høj mod fælles mål, når de alligevel ændres? Hvordan skal man udøve magt, når frustrationerne sidder uden på tøjet? Hvordan skal man styre radikale forandringsprocesser, når medarbejdere efterspørger ro, sikkerhed og tryghed?

Trænger til reformpause Vi har alle sammen vidst, at forandringer er kommet for at blive, men at radikale forandringer skulle blive en del af hverdagen, var der ingen, der troede eller ønskede for få år siden. Det er ikke blot virksomhederne, der oplever disse voldsomme krav. Samfundet er udsat for de samme omvæltninger og krav. Et eksempel i bogen handler om en virksomhed, der havde fremlagt en række radikale tiltag. I den forbindelse kom følgende citat fra en medarbejder: ”Vi har forståelse for disse tiltag og forandringer, men efterfølgende har vi brug for ro, fordøjelse, fordybelse, orden – og ikke mere kaos. Vi trænger til en reformpause”.

Den samme diskussion foregår lige nu for åbent tæppe i de fleste folkevalgte byråd, råd og parlamenter fra Grækenland til Vestjylland. Men bogen gør op med disse længsler efter reformpauser. Vi får dem kun, når vi når pensionsalderen og kan placere os i en stol og melde os ud af samfundets gøren og laden, glemme dagens nyheder, politiske skærmydsler og det næste hold radikale forandringer. Hvis du vil spille med på holdet og være aktiv samfundsborger, medarbejder og leder, så er der ingen kære mor mere.

Et andet godt citat lyder: Den, der opfatter fremtiden som modvind, går i den forkerte retning. Dette citat kan oversættes til følgende: Modstand mod forandringer ender med, at du bliver kørt ud på et sidespor. Men læs selv bogen, hvis du kan finde ro til fordybelse midt mellem igangsætning og ledelse af forandringsprocesserne.

Paradigmeskifte eller rene håndklæder

Er du frisk på et paradigmeskifte eller er du tilfreds med rene håndklæder hver dag? Selv om mange brancher står lidt stille, selv om radikale designideer er lagt på hylden, selv om forbrugerne passer godt på pengene, så er det stadig muligt at se bevægelser i de trends, der styrer udviklingen.

For mere end 25 år siden lavede vi et landkort over de forskellige trendtyper, vi kunne se. De største og længstvarende trends var springende i samfundstyperne. Fra samler/jægersamfund over landbrugssamfund, industrisamfund, til informationssamfund og så videre. Ingen ved rigtigt, hvor vi er lige nu. Det halter med definitionerne. Nogle mener, vi stadig befinder os i videnssamfundet, andre at vi befinder os i oplevelsessamfundet, endnu andre i det digitale samfund.

Den grundlæggende mangel på klare og generelt accepterede definitioner er på mange måder et godt udtryk for tendenserne. Det kommer an på hvem du er, hvor du er, og hvordan du ser på dig selv og samfundet. Sådan var det ikke for bare 15 år siden – da kunne alle se springene, og de lød logiske.

De næstlængste trends kaldes for paradigmer. Og mange vil sige, at vi står midt i op til flere paradigmeskift – altså grundlæggende skift i, hvad der er rigtigt og forkert, hvad der er fundamentet for manges liv, holdninger og værdier. Andre vil stadig sige, at det kun er ridser i overfladen i et rigt samfund, hvor vi stadig bruger masser af kræfter på at diskutere, hvilken vin vi skal drikke til hvad, og hvilket hotel vi skal tilbringe ferien på, og om det er med eller uden håndklæder ved poolen.

Midt i et trendspring De tredjelængste trends er de såkaldte gigatrends. Dvs. de store forandringer i samfundet, som de fleste oplever nogle af på deres egen krop i løbet af et liv. Det bedste eksempel er stadig springet fra før computeren og nettet til efter – og alle de udviklinger det har medført. En anden gigatrend er kvindernes indtog på alle fronter i samfunds- og arbejdslivet.  Lyder som en selvfølge, men det har forandret alt på 50 år. Og der kan nævnes mange flere.

Disse trendspring kan man forstå, og vi står måske lige midt i endnu et – springet fra lineær samfundstænkning og udvikling til det modsatte – hvor usikkerhed og konstante forandringer er grundvilkår. Megatrends og stiltrends der er udtryk for de helt korte trends (fra få måneder til tre-fire år), er selvfølgelig påvirket af de store og lange bevægelser. Men lige nu og her er de mere påvirket af etiske spørgsmål, konkrete her og nu-ændringer i forbrugeradfærd og korte drømme om det gode liv.

Forbrugeradfærd og -attituder Flere analyser og undersøgelser peger på divergerende adfærd og forbrugerattituder. Men også masser af bevis for, at mange af de etiske spørgsmål, som debatteres højlydt af meningsdannere og politikere, slet ikke er folkeliggjorte endnu. Et godt eksempel er et svar fra en ganske almindelig dansk forbruger på følgende spørgsmål: ”Hvad forstår du ved bæredygtighed?”. Svaret lød som følger: ”Er det ikke noget med tasker?” (altså tænker forbrugeren bæredygtighed i from af ”bæreevne” og dermed på en taske, der kan bære noget!).

Overblik over trends Og hvad siger man så til det? Trends er gode at følge og sætte ord og billeder på. Men evnen til at se bort fra dem er ligeså vigtig. Hvis man tror, man skal springe, hoppe og rende for selv de mindste trendforandringer, så tager man fejl. Men det er stadig godt at kende dem, bare sorteringsmekanismen og den kritiske sans er i behold. Man er nødt til at have overblikket for at kunne springe på de rigtige. Sortering og målrettet selektering af de trends, der matcher, hvad man selv vil, er alfa og omega i en verden som på samme tid er gået i stå på en række fronter, men stadig spyer mega- og mikrotrends ud til højre og venstre.

Den bedste måde at forstå trends på er stadig at skabe dem selv.